Pigen Bella keder sig. Nede i sin baggård møder hun drengen Gustav, og de bliver bedste venner. En dag sidder pigen Sofie også i sandkassen i gården, og kan man godt være tre i en sandkasse? Bella & Gustav fortæller historien om at have en bedste ven. Om at lege til solen går ned. Om pludselig at føle sig udenfor. Og om at opdage en ny ven og nye lege.

​

​

"Med enkle små virkemidler og tre animerede dukker fanges børnenes interesse lige fra starten. På hylden står en lille fin båd, som nu skal have en flyvende sejltur i det lyseblå rum fra hånd til hånd hos de tre skuespillere ligeledes klædt i lyseblå. En bænk lukkes op og bliver til en sandkasse. Fantasien og legen er igang. Der går ikke mange sekunder før børnene overrasket udbryder ‘hov’ og griner højlydt. Bella og Gustav bliver venner og glæden smitter både børn og voksne på rækkerne(…)De tre skuespillere på scenen viser med ansigt og krop barnet en vej gennem livet som vi voksne, forældre, pædagoger og lærere ikke kan forklare lige så godt med en masse ord.”

- Teaterspot

 

"Venskaber kan man altid få, men kan man også være sikker på at beholde dem? Og hvad gør vi med følelsen af jalousi, når den dukker op? Hvor mange kan der egentlig være i en sandkasse – med eller uden rottehaler? Det har den lille pige foran mig forholdt sig til i dag, og den slags teater kan vi slet ikke undvære."

- Teateravisen

 

★★★★

"Et kande og en xylofon bliver til en telefon, og når Bella er syg nyser hendes bamser i kor med hende. Hver eneste kreative beslutning virker som et naturlig tiltag, der får forestillingen til at se legende let ud, hvilket sjældent er tilfældet i virkeligheden og derfor desto mere imponerende når det lykkes."

- Scenekanten.com

​

​

​

​