Line Paulsen instruktør dramaturg
UGLYBUGLY
Earl og Betty Merrik er et siamesisk tvillingepar. Fire ben, tre arme, to hoveder og et hjerte. I flere år har de fantastiske tvillinger forsøgt at brødføde sig som omrejsende cirkusartister. Nu er den ambitiøse bror og den religiøse søster vendt tilbage til Storeby, hvor det hele begyndte. Med i lasten er også Mr. Bugs, skyggen der for år tilbage sneg sig ind i den tohovedet krop og som kun af og til kontrollerer armen imellem bror og søster. Mødet med Storebys bordel og den benløse alfons, Mister King, giver dog Mr. Bugs vokseværk. Snart er bror og søster ikke længere enige om hvad det gode liv består af, og kimen til konflikt er lagt: Kampen om hjertet.
Forestillingen ønskede at ophæve alle logiske regler om størrelsesforhold. Alt var skævt og galt. Voldsomme, groteske bevægelser og deformerede kroppe, inspireret av gamle freak-film, fremhævede historiens sjælelige mørke, mens klaver og strygere orkestrerede cirkusset og galskaben.
Efter roman af Lars Ramslie
Bearbejdelse: Tommy Bredsted
Iscenesættelse: Line Paulsen
Skuespillere: Joen Højerslev, Kitt Maiken Mortensen, Carsten Bjørnlund, Heidi Colding-Hansen, Mette K. Madsen
Producent: Eventministeriet & Cph PIX
Foto: Natascha Thiara Rydvald